Information om bevillingskørsel
Vi løser en vigtig opgave for kommunerne
Kommunerne er forpligtet til at stille en taxi eller minibus til rådighed for særligt udfordrede personer. Dette gør kommunerne ved at udbyde kørslen så forskellige virksomheder har mulighed for at byde på opgaven. I disse udbud er der en masse krav til chauffører, som man forpligter sig til ved indgåelse af kontrakten. Udover kravene i udbuddet, har vi som taxiselskab i Danmark også krav til vores chauffører. Vi kræver, at vores chauffører skal have en god og professionel kontakt med omgivelserne. Det er et must, når chaufførene kører med f.eks diagnosebørn. Se kravene nederst på siden.
Oplever du at chaufførerne ikke lever op til vores krav, vil vi rigtig gerne have at du bruger 2 min. af din tid på at udfylde formularen på siden. På denne måde kan vi sikre at alle vores chauffører yder den indsats, jeres børn har fortjent.
Del din oplevelse med os
For at skabe en ramme om den gode service har vi udarbejdet et adfærdskodeks for vores taxichauffører. Det beskriver den adfærd, de bør udvise og den adfærd, som i alle tilfælde ville være uacceptabel. Det er vigtigt for os at sikre, at vores kunder får den bedste oplevelse. Hver gang!
Hos Taxi 4×27 er vi altid klar til at hjælpe dig hvis der skulle opstå spørgsmål. Vi stræber efter at give vores kunder en god oplevelse fra start til slut, da vi ved, at det er med til at gøre en forskel. Hvis du dog har haft en dårlig oplevelse med en af vores taxaer, vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi behandler alle sager hurtigst muligt. Vi behandler ikke anonyme henvendelser.
Kontakt os om hændelser vedrørende bevillingskørsel
Hvilke krav stiller vi til vores chauffører?
I kan som brugere forvente følgende af vores chauffører:
-
- Fremstå i ren og velholdt profilbeklædning.
- Fremstå velsoigneret.
- Taxien skal fremstå rengjort både indeni og udenpå.
- At melde sin ankomst, ved at stige ud af bilen og hjælpe barnet ind.
- Sørger for at barnet er spændt ordentligt fast.
- Altid udvise høflighed i samtaler og hjælpsomhed i betjeningen under kørslen.
- Altid hjælpe barnet ud af bilen og sørger for at aflevere barnet til en voksen.
- Ikke tale i mobiltelefon, når du har børn i vognen og ikke være på Gruppekald, heller ikke selvom der er skruet ned for lyden!
- Altid følge lovlige anvisninger, henstillinger og instrukser der relaterer sig til kørslen.
Læs mere om vores ordens- og adfærdskodeks for taxiførere i Taxi 4×27 Cabonline Danmark her
Som forældre har man krav på at være trygge når ens barn afleveres i skolen med en Taxi!
Taxikørsel med særligt udfordrede personer
I Taxi 4×27 kører vi også med personer, der lider af forskellige psykiske diagnoser. Dem vi møder som taxichauffører, kan have flere diagnoser. Her er nogle af de mest almindelige diagnoser, som taxichauffører kan møde i sit arbejde:
Austisme – Kom aldrig for sent – altid til tiden!
For en autist betyder struktur alt. Kommer taxien for sent, er det sandsynligt, at personen slet ikke kan komme afsted og reagere meget negativt.
ADHD – Tingene skal være som de plejer
ADHD ligner på mange områder autisme, og du skal som taxichauffør være opmærksom på de samme ting, som når du kører med autister. ADHD-personer kan reagere voldsomt udadtil, især hvis de bliver presset.
OCD/Angst – OCD er en diagnose hvor personerne er præget af tvangstanker
De vil ofte skulle gøre nogle bestemte ting på bestemte måder, i bestete sammenhænge, og hvis de ikke får det gjort, tror de oprigtigt, at der sker ulykker for dem selv, eller de folk de holder af.
Vi har lavet en folder til vores taxichauffører, hvor de mest almindelige diagnoser gennemgås, og hvad de skal være særligt opmærksom på når de kører med disse problemer.