Få styr på din taxi-kørsel med en AMAGER-ØBRO TAXI-konto

Kører du – eller dine medarbejdere ofte i taxi? Så kan du med fordel oprette en rentefri  Taxi 4×27-konto.

Vi udstyrer dig med et eller flere kontokort og/eller Taxi-bon’er og fremsender hver måned en faktura på den samlede taxi-kørsel.

Fakturaen sendes sammen med en specifikation af de ture der er kørt på kontoen. Specifikationen indeholder dato, klokkeslæt, turens pris, taxi- nummeret på den vogn der har kørt turen samt hvor fra og hvor til turen er kørt.

Vi har tre typer kort/bon’er der kan tilknyttes en konto:

  • Digital Taxi-bon’er
    Taxi-bon på pap med magnetstribe, der kan benyttes af ihændehaveren.
    Der kvitteres på den bon der udskrives. Bon’erne kan evt. leveres med maksimumsbeløb. På den måde kan du få yderligere styr på de Taxi-bon’er du udleverer til medarbejdere og kunder.Digitale Taxi-boner fra Taxi 4×27 kan anvendes i alle Taxi 4×27’s vogne samt vogne fra alle andre Taxi-selskaber i Danmark.
  • Manuel Taxi-bon
    Til kunder med behov for at få Taxi-bon’er retur, kan vi tilbyde vores manuelle bon’er. Du får udleveret en blok med Taxi-bon’er med fortrykt løbenummer og udfylder selv alle relevante informationer inden bonen overlades til chaufføren. Du modtager alle de benyttede bon’er tilbage sammen med fakturaen, og får kørsels-specifikationen på den måde.Bon’erne kan alene anvendes i hos Taxi 4×27.
  • Personligt Taxi 4×27 Kontokort
    Almindeligt plastikkort med magnetstribe. Taxi-kontokortet er personligt og påtrykkes navn og firma. Kortet skal underskrives på bagsiden før brug. Der kvitteres på den bon der udskrives. Der leveres et kort til hver enkel medarbejder der skal have et Taxi-kontokort.
    Kontokort fra Taxi 4×27 kan anvendes i alle Taxi 4×27’s vogne samt vogne fra alle andre taxiselskaber i København.

Du kan naturligvis både have digitale/manuelle boner og kort samtidigt.

Kontakt vores administration på 32 52 31 11 for at høre mere og eller send anmodning om at få en taxikonto her til venstre.

Læs kontobetingelserne her