COVID-19 forholdsregler – og maskepåbud i taxier

For at du som kunde hos Taxi 4×27 skal kunne føle dig tryg i vores biler, følger vi myndighedernes instruktioner nøje og kommunikerer dem løbende til vores chauffører og medarbejdere.

Lige nu er det vigtigste, vi siger til vores chauffører:

  • Vask dine hænder ofte med sæbe og varmt vand.
  • Tør ofte de overflader i bilen som kunderne kommer i kontakt med.
  • Vær opmærksom på dine egne symptomer, især hoste og feber, og bliv hjemme, hvis du føler disse.

Husk, at taxaer er en effektiv måde at undgå folkemængder og overbelastning i regelmæssig offentlig transport, og med taxa kan du hurtigt komme hen, hvor du vil.

Mundbind 

Taxi 4×27 har sørget for, at alle vogne har modtaget mundbind. Dels for at chaufføren kan have mundbind på, når han/hun kører en tur med en kunde. Men han kan – så længe varelaget holder – sælge mundbind til kunderne for maksimalt kr. 5,-.

Som kunde skal du også bære mundbind i taxien, med følgende undtagelser:

  • Børn under 12 år er fritaget.
  • Reglerne gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.
  • mundbind eller visir fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det. Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.

Uanset hvilken årsag du måtte have for IKKE at bære bind, skal den fremlægges for chaufføren, så han kan vurdere om han kan tage dig med uden maske.

Uberettiget undladelse af at bære mundbind eller visir efter stk. 1 kan medføre bortvisning, således at kunden skal tage en anden transportform. Det er chaufføren, der vurderer, om kunden er korrektmaskeret.

Se selve bekendtgørelsen her: “Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v.”

Vores biler har fået udleveret mundbind til de næste mange dages brug.

Du bør selv medbringe mundbind, selvom at chaufføren vil kunne sælge dig et. Bemærk, at han MAKSIMALT må tage kr. 5,- pr. mundbind.

Køb fra chaufføren kan dog ikke garanteres, da han skal have nok til sig selv på sin vagt. Så den sikre løsning er at medbringe en maske, når du skal ud at køre.

Taxichaufføren kan afvise passagerer, der ikke bærer mundbind som anvist, og som ikke har en gyldig grund hertil.

Udover kravet om mundbind, henstiller vi chaufførerne til, at det er vigtigt, at de er opmærksomme på vores generelle Covid-19 retningslinjer såsom løbende afspritning af kabinen og efter kørsel med kunderne. Samtidig er det vigtigt, at chaufføren tilbyder kunder at spritte hænder, når de stiger ind i bilen.